Jeg vil gerne klippes ligesom Kim Jong Un
754 sider
99 kr. plus forsendelse

Mail til:

Nordkorea er ubetinget verdens mest lukkede land, alligevel er det lykkedes forfatteren Kåre Bluitgen at bo og rejse i landet i over en måned og besøge mennesker, institutioner og steder, ganske få udlændinge før har oplevet.
Jeg vil gerne klippes ligesom Kim Jong Un kommer som den første bog på dansk rundt om mange aspekter ved det nordkoreanske samfund fra det historiske til de aktuelle tendenser i retning af religiøs tolerance, forbrugerisme og hastige økonomiske liberaliseringer. Kom med til frisøren i et land, der siges at have påtvungne frisurer, til fodboldlandskamp og på besøg hos et oppositionsparti. Og kom med til det enorme kunstakademi, forarmede landbrug og fabrikker, der står stille på grund af strømsvigt. Forfatteren har også besøgt fjerntliggende provinser, deltaget i en kristen gudstjeneste og verdens største militærparade, mødt buddhistiske munke og landets handicappede, der for få år siden officielt ikke eksisterede.
Det er lykkedes at samle en række unikke indtryk, der viser, i hvor høj grad koreanske religioner har indflydelse på det nuværende regime, og hvordan tusinde år gamle traditioner betyder langt mere end europæiske ideer som kommunisme og individualisme. Bogen afdækker også, at styret ikke er irrationelt, som det ofte opfattes i Vesten, men tværtimod er dygtigt til at opnå gevinster ved højt spil i forhold til en omverden, der på grund af uvidenhed ofte ser ud til at blive taget ved næsen.

"Bluitgen har en fabelagtig observationsevne også i omgivelser, der er så krævede som i dette hjørne af verden. En sand gyser fra det virkelige liv." (Udvikling, DANIDA)

"Det er en fantastisk bog. Velskrevet og fængende. Man kan være enig eller uenig i Bluitgens politiske betragtninger, men ikke et afsnit er overflødigt." (Bogvægten)

"Imponerende, velskrevet, informativ, underholdende." (Jyllands-Posten)

"Altid kontroversielle Kåre Bluitgen beskriver Nordkorea med en enestående og frygtløs tilbagelænethed befriet for fordømmelser. En bedrift." (Politiken)

"Boken ger en utförlig och mångfasetterad bild ... och är klart läsvärd." (Orientaliska Studier, Stockholms Universitet)

”Interessant, djup og informerande. Som eit leksikon på Korea.” (Friheten, Norge)

webdesign:yes-yes.dk